Vand under taget på Thorvaldsens Museum

12.11.2018
I 2017 begyndte renoveringen af Thorvaldsens Museums utætte kobberfodrender. Museumsbygningen gemte på flere bygningsmæssige overraskelser.

Thorvaldsens Museum er Danmarks første museumsbygning, der blev bygget til at huse den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens samlinger. Museet slog dørene op for offentligheden tilbage i september 1848 og med den alder følger naturligvis en del bygningsmæssige udfordringer.  

Det første tegn 

Renoveringen af den gamle museumsbygning har på mange måder været en rullende snebold. Det hele begyndte tilbage i april 2017, hvor bygningskonstruktør René Ottosen fra Københavns Ejendomme & Indkøb besluttede at overvåge nogle utætte render, som havde sat sine spor i facaden. De mørke plamager havde længe været synlige omkring nedløbsrørene på facaden, men de blev større og større.  

”I juni 2017 skilte vi tre meter af fodrenden fra hinanden og vores værste frygt blev bekræftet, fortæller René Ottosen, der er projektleder på renoveringen. 

Vand under overfladen  

Det viste sig, at der var trængt vand ind under taget og ud i facaden. Synderen var de gamle kobberfodrender fra 1999.  

De gamle fodrender var svejset sammen flere steder, hvilket har skabt grobund for utætheder. Samtidig har det varme svejdsearbejde brændt det underliggende tagpap over, så vandet stort set har haft frit løb til trækonstruktionen, videre ned i de solide sandsten i gesimsen og videre ud på ydersiden af den cirka en meter tykke facademur, forklarer René. 

Slut med utæt kobber  

Der skulle sættes en stopper for det vildfarne vand, og løsningen lå gemt i konstruktionen af kobberet:  

”Man konstruerer de nye fodrender i ét stykke kobber fra højdepunkt til højdepunkt, så man undgår svejsninger. Men kobber er ikke lige som modellervoks. Derfor har det været et stort arbejde at folde de nye kobberplader ”, fortæller arkitekt Charlotte Felding, som er Københavns Ejendomme & Indkøbs rådgiver på sagen.  

Først udformes fodrenden i pap, dernæst i zink og så udregnes rammen for kobberets udvidelse og sammentrækninger. Først derefter kan udformningen af selve kobberet begynde.  

”Arbejdet med kobberet er et unikt håndværk, så det er ikke alle, der takker ja”, forklarer René. Til det kommer, at bygningerne er fredet af Slots- og Kulturstyrelsen, hvilket stiller yderligere krav til udførslen. 

Dele af taget er også blevet udskiftet, da det var nedslidt og utæt flere steder. I samme omgang har man etableret yderligere udluftning af tagkonstruktionen i form af såkaldte klipfisk, som er ventilationshætter, man sætter udenpå taget for at sikre udluftning af undertaget.  

Som et lyn fra en klar himmel 

Man siger, at en ulykke sjældent kommer alene. Kristi Himmelfarts dag i år faldt et stykke af en sandstensblok fra gesimsen over museets vestfacade ned – som en omvendt himmelfart, kunne man fristes til at sige.   

”Der skulle handles hurtigt. For hvis én sten falder ned – hvad så med de andre? Derfor åbnede vi taget, for at se nærmere på konstruktionen omkring den nedfaldne sten”, fortæller René. 

Det viste sig, at vandet også havde været på spil her. Nogle af stenblokkene var fastgjort til andre sten med klammejern. Da jern udvider sig og ruster, når det bliver vådt, betød det, at et stykke af en af blokkene havde løsnet sig. 

Men det var ikke kun vandet, der havde sendt stenstykket på himmelfart mod jorden. Meget tyder på, at blokken allerede havde en revne, og dermed har den uheldige kombination af nedsivende fugt, den kolde vinter samt rystelser fra omgivelserne bidraget til at give det sidste skub. 

”Den viden vi fik ved at åbne taget, viste sig at være guld værd i forhold til at forstå bygningen og kortlægge mulige risici ved de øvrige sandsten hele vejen rundt om bygningen”, fortæller René.  

Efter det nedfaldne sandstensstykke fik Københavns Ejendomme & Indkøb synet de øvrige sandsten. Konklusionen var, at flere sten var nedfaldstruede. Derfor har man i samråd med Teknologisk Institut og en ingeniør boret rustfrie jerncylindere ind i stenene for at holde dem på plads. 

Ikke til at se 

Det iværksatte arbejde vil ikke være synligt udefra. Ikke desto mindre er det essentielt at få lavet, da fugtskader på en bygning spreder sig som ringe i vandet”, fortæller Charlotte Felding.  

Levetiden på de renoverede bygningsdele på Thorvaldsens Museum er 50 år. Renoveringen af Thorvaldsens Museum er delt i flere etaper og forventes at være færdig i efteråret 2019.