Mød Jørn Elgaard
Hvad er din funktion i Københavns Ejendomme og hvad går dine opgaver ud på?
Mine daglige funktioner byder bl.a. på at deltage i den daglige drift af vores svømmebade, deltage i projekter vedrørende Kultur- og Fritidsforvaltningen og deltage i projektgrupper vedrørende svømmebade BDT. Derudover er jeg med til at føre tilsyn i samarbejde med myndighederne på svømmebadsområdet, og så deltager jeg i den daglige koordinering af opgaver og planlægger de ugentlige arbejdsopgaver sammen med maskinmesteren og mine kollegaer, og er ansvarlig ved maskinmesterens fravær.
Hvordan ser du arbejdsmiljøet og hvilken påvirkning har det på den generelle arbejdsgang?
Jeg har været arbejdsmiljørepræsentant i 15 år og der er virkelig sket meget i de år. Vi har et godt samarbejde med arbejdsmiljø København, og ser en positiv udvikling med tiden. Vi bliver også inddraget i nybygninger og renoveringsprojekter, hvilket er meget spændende. Arbejdsmiljøet er det samme for mig, som det er for en direktør eller politiker, forskellen er bare, at jeg går rundt ude i felten.
Hvad er dit bedste råd til en fremtidig ansøger?
Hos os er det meget væsentligt at man er selvstændig og fleksibel, fordi vi også har tilkaldevagter, og så skal man være tålmodig omkring vores kunder i Kultur- og Fritidsforvaltningen og så er det godt at have en masse gåpåmod.
Til en ny kollega
De første tre måneder kører du rundt med mig, og bliver løbende introduceret for personalet og forskellige arbejdsopgaver. Det er vigtigt at du er tryg ved at gå i en svømmehal, før du må gå rundt på egen hånd, men det er samtidig, når du går alene og laver fejl, at du lærer af dine fejl.